Nollendorfplatz 1925 fanget af maleren Lesser Ury, som er kendt for sine impressionistiske natbilleder med regnvejr. I 1925 begyndte den moderne metropol at tage form, og Lesser Ury var en mester i at gengive stemningen. Maleriet her er en del af samlingen hos Alte Nationalgallerie.
Lesser Ury var tysk impressionistisk maler og grafiker. Han er mest kendt for billeder af landskaber, storbybilleder og stilleben. Han blev født den 7. november 1861 i Birnbaum i Posen. Han boede fra 1887 indtil sin død i 1931 i Berlin. Fra 1920 var hans bolig og atelier på Nollendorf Platz. I dag hænger der en mindeplade for ham på stationen på Nollendorf Platz. Huset han boede i forsvandt i 2. verdenskrig.
Maleriet til venstre er et selvportrait af Lesser Ury fra 1921 (Wikipedia).
Ury var optaget af verdensstaden Berlin i sådan en grad, at han på hans 60 års fødselsdag blev udnævnt til "Kunstnerisk forskønner af rigshovedstaden" af Berlins overborgmester.
Han var lidt af en enespænder og gik sine egne veje. Delte ikke interesser med andre førende kunsterne i byen som Max Liebermann, Max Slevogt og Lovis Corinth. Mange betragter Lesser Ury som Tysklands førende impressionistiske måske foran Max Liebermann - eller ihvertfald på pladsen lige efter Max Liebermann.
Paradoksalt nok var især var kunstfyrsten og toneangivende Max Liebermann en torn i øjet på Lesser Ury. Måske var det nidkærhed eller for at skade Lesser Urys ry, for den impressionistiske maler Max Liebermann, som var præsident for akademiet og ordfører for kunsterne i Berlin, gjorde hvad han kunne for at blokere Lesser Urys karriere.
Lesser Ury kom ihvertfald først for alvor til at udstille i Berlin, da Max Liebermann forlod posten som præsident for akademiet.
Lesser Ury rejste ofte til London eller Paris og malede billeder. Nationalgalleriet ville hylde ham i 1931 til hans 70 års fødselsdag - men han døde tre uger inden.
Der eksisterer en myte om at halvdelen af Urys værker gik tabt i krigen eller blev ødelagt af nazister. Men det passer ikke og den største del af hans værker blev solgt på auktion og befinder sig i private samlinger.
Lesser Urys æres grav befinder sig i G1 på den jødiske kirkegård Berlin-Weißensee.
Lesser Urys billeder hænger ikke samlet, men du kan støde på dem flere steder i Berlin. Vil du se flere billeder, så tjek her.