Berlin flyder over af loppemarkeder - flohmarkt - og er du til gammel ragelse og antikke kunstgenstande er Berlin et sandt overflødighedshorn. Det er i allerhøjeste grad en lørdag - søndag beskæftigelse, der kan trække berlinerne af huse. Vi hører gerne jeres tips til, hvor de fede loppemarkeder er. Vi skriver om dem her på siden i takt med, at vi får loppemarkederne afprøvet.Foto: berlin-guide.dk
Udvalget af antikbutikker i Berlin har alt fra små, lidt snuskede butikker, der sælger møbler, der burde være kaseret som affald for flere år siden til helt overvældende antikbutikker med den fineste kunst og desæreste ting. Prisen har ikke altid sammenhæng med kvaliteten. Lamper og møbler forekommer eksempelvis utroligt kostbare - mens tøj er endog meget billigt.
Berlinske loppemarkeder opstår ofte på pladser eller i bygninger, hvor der ikke er alverden med husleje og derfor kan det ske, at et loppemarked er lukket eller flyttet.
Listen er meget "levende", så vi hører meget gene om jeres erfaringer. Hvor skal man gå hen? Hvert loppemarked har sin egen personlighed, og det er faktisk vanskeligt helt at vælge en favorit. Så brug listen som inspiration til, hvor du finder det bedste skrammel.
- Trödelmarkt Marheinkeplatz, Kreuzberg. Et lille marked og lidt langt mellem fundene – med mindre du søger et sæt defekte walkie-talkies, 200 gram rustne møtrikker eller en legetøjstraktor med 3 hjul og ridser. Men det ligger godt for enden af Bergmannstrasse, som vi til enhver tid vil anbefale at besøge. Hen langs Bergmanstrasse ligger flere antikbutikker og ned af Mehringdam finder du et par store genbrugsbutikker med tøj. Marheinekeplatz, i Kreuzberg, hver lørdag og søndag 10-16.
- NowKoelln Flowmarkt ligger også på Maybachufer henne mod Schönleinstrasse. Du skal være lidt heldig for at ramme det, for det er kun hver tredje søndag hver måned. Et nyt loppemarked. Tilgengæld lige så populært som en rockkoncert. Der er proppet og stoppet med mennesker. Masser af godt brugt tøj - hvis du kan ase og mase dig frem. Når du frem her har du været med de hippe. Masser af´små barer og restauranter omkring. www.nowkoelln.de
- Arkonaplatz, Prenzlauerberg. Et lille hyggeligt loppemarked. Lille og en smule rodet – priserne er ikke for høje. Der kan gøres fund her. Slap af i parken ved siden af bagefter – eller på en af fortovscaferne. Großer Trödelmarkt am Arkonaplatz. (U-Bhf. Bernauer Straße; Bus 120; Tram: 13, 50, 53), 10435 Berlin. søndage 10-17 www.troedelmarkt-arkonaplatz.de
- Strasse des 17. juni ved Tiergarten station har byens måske største loppemarked. Bliver af mange guides omtalt som turistet og dyrt. Det er nok rigtigt – men vi synes faktisk også at de fedeste lopper var her: antikke ure og porcelæn, kikkerter af messing, 4000 messing håndtag, 500.000 knapper, kunstgalerier, springvand og bronzeløver. Dygtige kopi kunstnere. Overskueligt og ikke helt så meget ragelse som andre steder. Sæt mindst et par timer af og slip prutten løs. Straße des 17. Juni. ved Ernst-Reuter-Haus (U-Bhf. Ernst-Reuter-Platz; S-Bhf. Tiergarten; Buslinie 100), 10587 Berlin, lørdage og søndage 10-17.
- Flohmarkt am Mauerpark, Bernauer Strasse 63-64 (Søndag 7-17) i Prenzlauer Berg er kæmpemæssigt og broget med boder, etniske retter og et folkeliv med unge og gamle i et kæmpe mylder. Her dukker byens alternative op med hornbriller og kunstnere. Det er måske ovenikøbet større end det på Strasse des 17. juni? Lidt Christiania-agtig stemning med salg af hjemmebyggede cykler, falaffel, håndværk og små smugkroer. Formidabelt udvalg og måske ovenikøbet noget, du gider at slæbe med hjem. Kan du kun vælge et stort loppemarked på din tur - så snup dette. Så er du heller ikke langt fra murens dokumentationscentrum, så kan du både være turist og shoppe på samme dag. Eller I kan dele jer efter interesse et par timer. www.mauerparkmarkt.de.
- Boxhagener Platz, Friedrichhain. Superfedt loppemarked med masser af kunsthåndværk og anderledes lopper. Markedet ligger omkring pladsen ikke langt fra Simon Dach strasse. I løbet af ugen er det fødevarer og lokale specialiteter. Om søndagen er det etfuldblodsloppemarked med et virvar af skrammel, smykkekunstnere, brugte CD'ere, currywurst og gamle bøger. Skønt. Står du lige og mangler smykker lavet af tastaturknapper eller et maleri af en lokal kunstner - så er du også gået rigtigt. Boxhagener Platz, 10245 Berlin, søndage 9-16
- Weekend markedet på Kollwitzplatz i Prenzlauer Berg har delikatesser i store mængder. Bydelen er parkeringspladsen for de velbeslåede rigtige holdninger, og det bærer markedet præg af: biodynamisk, håndlavet, hjemmebagt, staldørsalg, design. Lørdag og søndag formiddag. Man bliver rigtig sulten af at gå rundt her mens man smager på oste, chutney, honning, frugt, lækre pølser og hvad har vi. Slap af bag efter på kaffehuset Anna Blume eller spis hos Gugelhof.
- Antikhallerne finder du lige ved Friedrichstrasse station: Berliner Antikmarkt. in den S-Bahnbögen / Georgenstraße, (U+S Friedrichstraße), 10117 Berlin. onsdag til mandag 11-18. Markedet er under ombygning for tiden og karakteriseres nok bedst som en antikbazar med små antikbutikker end et loppemarked.
- I Treptow ligger Hallentrödelmarkt Treptow, Eichenstraße 4, 12435 Berlin. lørdage og søndage 11-16. En stor hal fyldt med gamle skruer,påklædningsdukker, bilradioer, værktøj, sofaer og gamle fotos. En del ligner skrald, meget er prissat alt for højt. Især lamper og gamle møbler koster en formue. Har du mod på at dykke ned i dyngerne og lyst til at prutte om prisen er det muligt du kan gøre et scoop her. Medbring handsker :)
I det dybeste østberlin ligger Biesdorf med et af byens største loppemarkeder. På parkeringspladsen omkring Biesdorf-center kan der være op mod 500 handlende. Er der regnvejr rykker loppemarkedet bare ned i parkeringskælderen. Du kan få din egenstand for bare 4 euro per meter. Weissenhöher Strasse 108, Marzahn-Hellersdorf. www.troedelfreunde.de
Flohmart Rollberg i Neukölln lgger på Werbellinstrasse hver lør-søndag fra tidlig morgen til 20 aften. Her er masser af mystiske ting og dimser, men det er et sted der kræver tålmodighed, hvis du skal have heldet med dig.
Andre markeder i Berlin
Rundt om i Berlin har hver bydel sine egne markeder. Her er en liste. Vær opmærksom på, at tider og markeder kan ændre sig. Markeder opstår ofte, hvor der plads og det kan løbende ændre sig. Finder du nye markeder - eller oplever at markedet er forsvundet vil vi meget glade for at høre om det.
Friedrichshain
- Großer Antikmarkt am Ostbahnhof. (DB + ICE; S-Bahnlinien 3, 5, 7, 75, 9; Buslinien 140, 142, 147, 240, 340), 10243 Berlin. søndage 9-17. Et hyggeligt loppemarked - især hvis du er til gamle postkort, gamle medaljer, uniformer, kort og bøger. Ikke stort. Sæt max en time af, og så ligger det jo lige ved banegården, så du er hurtigt videre. Se det evt før du tager toget hjem til Danmark søndag formiddag.
- Ud mod Köpernick på Dahlwitzer Landstrasse / Schöneicher Strasse (S Friedrichagen) ligger Trödelmarkt Friedrichshagen, som har åben om søndagen fra 8-16. Her i det grønne kom lokale folk og sælger deres ragelse og du kan få antikviteter med hjem. Alt afhænger jo af øjnene, der ser. www.oldthing.de
- Weißenfelser Straße 6 / Ecke Wurzener Straße, 12627 Berlin. lørdage og søndage 8-18.30
- Louis-Lewin-Straße, 12627 Berlin. onsdage til fredage 12-18.30
- Trödelmarkt an der Trabrennbahn Karlshorst. Treskowallee 129, (S-Bhf. Karlshorst), 10318 Berlin. mandag, tirsdag, onsdag, lørdag og søndag 10-18
- Kunst- og Trödelmarkt am S-Bhf. Friedrichshagen. (S 3 Richtung Erkner + Tram 60, 61, 88), 12587 Berlin. søndage 8-16
- Trödelmarkt im Parkhaus Reichelt. Lichtenrader Damm / Ecke Goltzstraße, (Buslinien 176, 275), 12305 Berlin. søndage 8-16
- Antik- og Trödelmarkt auf dem Platz des 4. Juli. An der Goerzallee, 14167 Berlin
søndage 8-16 - Bauernmarkt auf dem Ludwig-Beck-Platz, 12203 Berlin. lørdage 10-17
- Kunstmarkt am Zeughaus. Unter den Linden / Lustgarten, (S+U-Bhf. Alexanderplatz), 10117 Berlin, lørdage og søndage 11-17
- Kunstmarkt. Mulackstraße 12, (U8 Weinmeisterstraße), 10119 Berlin. lørdage og søndage 14-21
- Loppemarekdet på Kupfergraben - lige over for museumsinsel har ofte åbent i weekenderne. Mange militærbøger, medaljer, mønter og andet guf. Men du gør nok en bedre handel på Ostbahnhof, for det er ret turistet omend hyggeligt her.
Neukölln
- Flohmarkt an der Hasenheide. Hasenheide 107, (U7 + U8 Hermannplatz), 10967 Berlin. søndage 8-16
- Flohmarkt auf dem Parkplatz von WAL-MART. 12055 Berlin. søndage
Pankow
- Berliner Straße 80-82, Alte Schultheiß-Brauerei. (U2 Vinetastraße, Tram 23, 24, 50, 52, 53), 13189 Berlin. dagligt 10-18
- Rosenthal Flohmarkt, Kopenhagener Straße 79-81, 13158 Berlin. lørdage og søndage 7-14
Rudow
- Trödelmarkt mit Wochenmarkt, auch Antik og Handwerkskunst. Lieselotte-Berger-Platz, tirsdage 10-18 , lørdage 8-17. Tel: 66 52 87 99, (0179) 482 86 95
Schöneberg
- Trödelmarkt John-F.-Kennedy-Platz. (U-Bhf. Rathaus Schöneberg; S-Bhf. Innsbrucker Platz;
Buslinien 104, 146, 185), 10825 Berlin. lørdage og søndage 9-16 - Markt und Trödel am Hornbach Baumarkt, Grossbeerenstrasse 133, Parkplatz Hornbach (So 8-15) og Trödelmarkt Buckower Chaussee, Metroparkplatz, (So: 7-15) i Tempelhofs sydlige del er begge udmærkede loppe/kræmmermarkeder med tøj, bøger, CD’er, værktøj og andet skrammel. De ligner begge Trödelmarkt John-F.-Kennedy-Platz.
- Wochenmarkt Winterfelt Platz, lørdag og søndage. (U-Bhf. Nollendorf Platz). Markedet på Winterfeldt platz bærer præg af, at der er penge i nærheden. Det er pæne ting og gode delikatesser, der sælges her. Det er et tæt, lidt uoverskueligt sted. Men meget hyggeligt. Der er mad, kunsthåndværk, tøj, musik, bøger og porcelæn. Lidt for enhver - og lidt til ganen. http://winterfeldtplatz.winterfeldt-markt.de/
Spandau
- Spandauer Antik- og Trödelmarkt. Streitstraße / Hohenzollernring, 13587 Berlin. lørdage og søndage 7-16
- Flohmarkt Siegener Straße, (Parkplatz Reichelt), 13583 Berlin. søndage 7-16
- Spandauer Kunst Remise, Viktoria-Ufer / Kinkelstraße. (U7 Rathaus Spandau oder U7 Altstadt Spandau), 13597 Berlin. tirsdage og torsdage 17-21
- Trödelmarkt auf dem Hermann Ehlers-Platz, 12165 Berlin, søndage 9-16
- Hallentrödelmarkt in Marienfelde, Großbeerenstraße 148-158, (S2 Marienfelde)
lørdage og søndage: 8-16
- Hallentrödelmarkt. Puschkinallee /Am Flutgraben, 12435 Berlin, (U1+15 Schlesisches Tor; S-Bhf. Treptower Park; Buslinie 265). lørdage og søndage 10-18 Skrammel i store stabler, gamle ledninger, sofaer og gramofonspillere. Det hele ser rustent ud og priserne fejler ikke noget, så det er frem med det grovkornede pruttegen, hvis du skal slippe afsted med noget som helst.
- Mecklenburgische Straße / Wiesbadener Straße, Reichelt-Parkplatz, 14197 Berlin
søndage 7-16
- Trödelmarkt Wilhelmsruher Damm 231-245, 13435 Berlin. søndage 8-16
Hit med dit tip Der er overvældene mange loppemarkeder rundt om i Berlin - og de skifter lidt med tiden.Vi vil meget gerne høre din anmeldelse af de fede, de kedelige, de tjekkede og mærkeligste steder. Du er mere end velkommen til at sende din anmeldelse til os på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.. Skriv 2-3 linier om loppemarkedet eller om din oplevelse. Skriv om vi må bruge dit navn til citatet.
|