Trabanten var navnet på DDRs svar på folkevognen. En lille, ukomfortabel, elendig, osende, støjende sag, som DDR borgerne måtte lade sig skrive op til med 10 års ventetid. I dag kan man med øjebliks varsel tilmelde sig en byrundvisning i trabanten - eller "Trabi"'en som kælenavnet er.
Du bliver selv chauffør i Trabi'en (hvis du har kørekort) og guiden tale til dig over bilradioen. Du bliver sendt afsted efter en kort introduktion i det lidt specielle håndgearskifte. På guidede ture kører man i konvej 6 biler.
Turen afsluttes med, at du får dit eget personlige "Trabi-kørekort". Du kan komme på Trabi-safari fra to steder i Berlin: Zimmerstrasse 97 og Karl-Liebknecht-strasse 5. Du kan reservere den Trabi du helst vil køre i direkte fra hjemmesiden.
Dyt dyt.
Trabi-Safari
http://www.trabi-safari.de
Zimmerstrasse 97 (ikke langt fra Checkpoint Charlie)
samt Domaquaree, Karl-Liebknecht-strasse 5
T: 030 / 275 922 73