Marzahn-Hellersdorf er Berlins østligste bydel og præget af lange rækker af betonhøjhuse. Bydelen består egentlig af 5 små landsbyer; Biesdorf, Hellersdorf, Kaulsdorf, Mahlsdorf og Marzahn, der efterhånden er groet sammen i Storberlin. Her bor en kvart million indbyggere. Mange af dem fra Rusland, Vietman og ex-yugoslavien. Samt dem, der ikke kan andet.
Marzahn er sjældent det første valg som seværdighed for Berlinrejsende. I det hele taget er det sjældent, at turister har noget at komme efter her. En gang den yndigste lille landsby, som der stadig er spor af. Men behovet for boliger i DDR var stort, så boligblokke af beton skød op som paddehatte rundt om landsbyidyllen fra slutningen af 1970'erne. Er det grimt? Måske - det er ihvertfald en betonørken man ikke ser magen til så mange andre steder i vesteuropa. I DDR var boligerne meget populære og en stærk forbedring fra de nedslidte og umoderne boliger i Berlins centrum som fx i Prenzlauer Berg. Det attraktive er forsvundet efter murens fald og det anslås at omkring 10 procent af boligerne står tomme. De, der har råd, er flyttet.
Den nordvestlige del af Marzahn består af 140 seks og ti etager bygninger og området har med sine billige lejligheder givet en social skævhed. Stedet har tiltrukket mange af byens nye indvandrere - herunder de tyske minoriteter, som siden murens fald har forladt landende i det tidligere Sovjetunionen samt russiske jøder.
Et sted mellem ti og femten procent af indbyggerne her er "spätaussiedler". De er i princippet tyskere og har mange har tyske navne, men der høres russisk i gaderne og den russiske kultur dominerer. En anden stor minoritet i Marzahn er fra Vietnam, efter fulgt af folk fra ex-yogoslavien og Polen. I Havemann Passagen kan du møde alle slags Marzahnere.
Fredag og lørdag bliver der drukket igennem. Gerne i hele vodkaflasker. Det er i dette område det nynazistiske parti NPD og Republikanerne får valgt kandidater. Der er områder, hvor racismen er så stærk, at det egentlig ikke egner sig til turisme.
Alligevel nærer beboerne i Marzahns betonslum en slags trodsig stolthed over området på trods af social nød, vold, politisk ekstremisme. Det giver ikke point i området at diskutere det som et slags "the bronx" of Berlin. Det giver ikke engang point i "the bronx" mere.
Du kan få et glimt af byen ved at tage S-bahn toget mod Arensfelde. Ved endestationen er der række på række af betonbygninger. Selvom en del er under renovering og andre allerede er revet ned.
Er du interesseret i Marzahns historie, så skal du skal du besøge det lille museum Bezirksmuseum Marzahn-Hellersdorf, Alt-Marzahn 51 i landsbyen Marzahn. Det ligger i den gamle landsbyskole fra 1912 - omgivet af betonsiloerne. Da vi var forbi var der en spændende skoleudstilling og det er en forstemmende oplevelse at læse lidt i skolelekturen fra DDRs skoler - eller nazisternes skoler i 1930'erne. Landsbyen Marzhan - komplet med stubvindmølle - ligger endnu mellem alle betonboligerne med små huse om et lille torv.
Den stærkeste turistsnaps er Erholungspark Marzahn med haveanlæg fra hele verden fx Kina, Japan og Bali. Udemærket mål for en lille udflugt. Haverne er ganske populære.
Desuden er der det lille museum Gutshaus Mahlsdorf. Museet blev åbnet af Charlotte von Mahlsdorf i 1960 og var noget så usædvanligt som et privat museum i DDR. Læs mere om museet her.
Berlins højeste bygning ligger i krydset mellem Landsberger Alle og Rhinstrasse. Der finder du også Europas største ur, som du kan læse mere om i urguiden.
Endelig er der det noget kuriøse Håndværks- og frisørmuseum på Alt-Marzahn 31, som har alle mulige redskaber, der har med frisørhåndværket at gøre: klipning, barbering, parykmageri og kirugi. Der er også en kopi af Herrn Habys frisørsalon. Han var hoffrisør for kejseren og den meste berømte frisør i Berlin.
Ikke langt fra Alt-Marzahn ligger "hovedstrøget" Marzahner Promenade med udgangspunkt i det enorme shoppingcenter Eastgate og S-bahnhof Marzahn og udsigt til endeløse rækker af betonboliger. Ovenover bygningerne kan du komme på et mavekildrene "skywalk" fra 21 sal på taget af Raoul-Wallenberg-Straße 40/42. Du kan også besøge en autentisk plattenbau lejlighed fra DDR tiden. Der er faktisk to lejligheder. Den ene er en moderne renoveret version - og den anden en møbleret DDR lejlighed. Ikke nogen stor attraktion, men er du på de kanter, så kig forbi.
S-bahn Station Marzahn er et godt udgangspunkt for et besøg i bydelen.
Se fx
Kil og Silver, "From Kreuzberg to Marzhan - New Migrant Communities in Berlin" i German Politics and Society, Issue 81 Vol. 24, no. 4, 2006
Eller bydelshjemmesiden: http://www.marzahn-hellersdorf.org/