Floder, skove, vandre - og cykelture. Landet omkring Berlin byder på masser af muligheder for en ekskurtion eller to ud af byen. Lad dig inspirere af vores forslag og husk så at tage en afstikker. Du kan se, hvor langt der er til attraktionen. Den tyske hjemmeside Visity har specialiseret sig i gode forslag til udflugter i Berlin omegn og Brandenburg. På Visity skal man bruge et postnummer. Brug fx 10961, der er Kreuzberg. Se også ausflugsziele fra Berlin.
På Berlin-guide kan du finde oversigtsartikler om, hvad der er flugt ud til, når du rejser nord, øst, vest og syd for Berlin. Og endelig kan du lade dig inspirere til ture ud af Berlin direkte på Find din tur her og book direkte!
Berlin er spændende. Men kommer du ofte i Berlin er det værd at besøge de byer, der ligger rundt om Berlin i delstaterne Brandenburg, Sachsen, Mecklenburg-Vorpommern. Her gemmer sig seværdigheder og gode timer. Så her en samling mini-guides, der kan holde dig beskæftiget et par dage i hver by. Har du besøgt en by inden for ca 200 kilometer fra Berlin, som du synes er interessant - så skriv gerne en lille anmeldelse, der kan komme med her. Skal du videre rundt i Tyskland, så prøv tysklandsguide.dk, hvor Mona Nylander hele tiden besøger nye tyske byer. Store som små. Har lyst til at få dine tur på plads med det samme, så Klik her og find dine ture og oplevelser her og book direkte! . Linket er til Get Your Guide, som berlin-guide.dk samarbejder med. Bestiller du der får berlin-guide.dk en lille kommision.
Napoleonskrigene, verdenskrigene og den kolde krig har alle sat sig spor omkring Berlin. Her er udflugtsforslag til KZ-lejre, bunkere, slagmarker, fæstninger og ruinhobe. Mange steder kan nås med offentlig transport, men anbefalingen er klart at tage på denne slags ture, når du har bilen eller bussen med. Der er ture, som rækker langt ind i Polen. Har du tid, så kør af motorvejen og kør af de små snørklede veje gennem det Brandenburgske landskab eller i Mecklenburg. Små veje med vejtræer, landsbyer der skutter sig omkring kirken og branddammen, små mindesmærker for de faldne overalt, idylliske skove og søer. Det er som regel meget smukt.
Det nazistiske dikatur oprettede et enormt system af koncentrationslejre (KZ-lejre) i hele det tyske rige og i de besatte lande. I Danmark hed KZ-lejren Frøslevlejren. Rundt om Berlin er der flere spor fra de to store KZ lejre i området: Sachsenhausen og Ravensbrück.
Potsdam ligger 25 km syd for Berlin og er et besøg værd. Ja, faktisk sin helt egen rejse. Potsdam er idag hovedstad i delstaten Brandenburg. Kongeslotte, parker og museer præger byen. Potsdam er Tysklands kongeby som Windsor i England eller Versailles i Frankrig. Her boede de preussiske kurfürster, konger og kejsere indtil 1918. Så omfattende, at byen kan betegnes som et kongekollektiv. Byen er omgivet af søer, kanaler og parker og har et helt unikt kulturlandskab.
Det samlede kompleks af parker og slotte blev i 1990 fredet som UNESCO World Heritage Site. Hovedattraktionen vil for de fleste nok være slottet Sanssouci og parken omkring. Samt parkerne Neuen Garten omkring Marmorpaladset og Cecilienhof samt Slottet Babelsberg. Andre vil bare gerne se filmmuseet, nyde den dejlige by eller besøge filmparken Babelsberg.