Foto: Fra bogens forside
Anmeldelse. I 1920 bliver to drenge født samme dag i Berlin. Den ene er jøde, den anden er adopteret og arier. De vokser op som tvillinger. Paulus er klog, rolig og analyserende. Otto er naiv, vild og impulsiv. De to brødre slås og konkurrerer mod hinanden, ikke mindst i kampen om den smukke Dagmar, som de begge er dybt forelskede i. Men i 30'ernes og 40'ernes malmstrøm af historiske begivenheder undgår ingen at blive revet med. Det sker også for Paulus, Otto og Dagmar.
Se det lille interview med forfatteren Ben Elton, som fortæller om bogen og baggrunden for den
Kærlighedshistorien og historien om Paulus og Otto og deres forældre binder historien sammen, men den udspiller sig og styres af historiens gang: Revolution og optøjer efter 1. verdenskrig, inflationen i 1920'erne, de brølende 20'ere med jazzklubber, krakket og arbejdsløsheden, Hitlers magtovertagelse, cikanerende mod jøderne, angrebene på krystalnatten...frem til DDR i 1956.
Ben Elton, som ellers er komikker, har her skrevet en bog blottet for komik. En tragedie. Man ved det når man åbner bogen på første kapitel: Berlin, 1920: Herfra kan det kun blive værre, og man tænker lige om man egentlig kan holde til at læse om flere menneskelige lidelser og ydmygelser.
Historien er fortalt med spring fra mellemkrigstiden frem til 1956 i London, hvor den ene af brødrene fortæller historien til sin kæreste Billie. I deres samtale bruger de et par gange ordet holocaust. Ordet holocaust kommer fra dte græske ord holókauston, som er en metode til religiøs ofring, hvor hele (olos) dyret bliver brændt (kaustos). I 1960'erne begyndte man i akademisk litteratur at anvende ordet til at beskrive nazisterns folkemord på jøderne - og i slutningen af 1970'erne blev det navnet på en TV serie om folkemordet med Merryl Streep i hovedrollen. Derfor skurer det lidt, når ordet bliver brugt i en sammenhæng, der skal forestille 1956. Den burde det engelske forlag have hjulpet med.
Ben Elton er meget opsat på, at vi skal forstå den historiske baggrund og især i begyndelsen af bogen bliver personerne lidt som marionetter, der trækkes rundt i kulisserne af Berlin, så vi kan få det hele med. På den anden side, så må de jøder, der levede i Berlin i 1930'erne have følt sig som marionetter, der blev trukket rundt af urimelige love.
Går man i dag tur i Berlins Bayrisches Viertel er der på gaderne en hel udstilling af jødelovene. Fx at jøder i 1938 skulle kalde sig enten Israel eller Sara som ekstra fornavn. Det blev skrevet i deres identitetspapirer. I 1938 blev jødiske læger forbudt at praktisere. I ejendomme blev det frit for beboerne at smide jøder på gaden, hvis de ville bruge deres lejlighed til andet. I 1938 måtte jødiske børn ikke gå i offentlige skoler mere og fra 1942 måtte de overhovedet ikke modtage undervisning - og jøder blev forbudt at ryge. I 1936 blev det forbudt på legepladser at jødiske børn legede med ikke-jødiske børn.
Lov til beskyttelse af det tyske blod og den tyske ære af 15. september 1935Bevæget af forståelsen af, at det tyske blods renhed er den vigtigste forudsætning for Det tyske Folks videre eksistens, og inspireret af den urokkelige vilje til at sikre den tyske nations eksistens i al fremtid, har Rigsdagen enstemmigt vedtaget følgende lov, som hermed bekendtgøres: §1 §2 §3 §4 §5 (1) Enhver, der overtræder forbudene i §1, vil blive straffet med fængsel med hårdt arbejde. Fundet på Holocaust uddannelse.dk |
Raceforskningen har en central plads i bogen. For hvis man skulle fange jøderne var det nødvendigt at vide, hvem de var. Man kunne blive opdelt i 5 klaser fra ren arier (Reichsburgere som tihørte både det tyske folkefællesskab og blodsfællesskab), kvartjøde eller bastard af 2. grad (hvis fx en af bedste forældrende var jøde, kunne blive statsborger), halvjøde eller bastard ad 1 første grad (kunne blive statsborger), trekvartjøder kunne ikke blive statsborgere og det samme for Heljøderne. (Se Karl Christian Lammers "Vejen til Auschwitz", Gyldendal 2000).
I bogen spiller raceforskningen en rolle, da den ene bror skal finde sine ariske rødder og for begge brødre, der bliver opmålt for at vurdere deres race.
Selv for Arierne var der opdelinger: Herrenmensch, den falsiske, dinariske, vestgermanske og baltoslaviske race. Var man af den nordiske type var man Herrenmensch og den lige vej til SS var banet. Broderens cykeltur med en veninde er en interessant beskrivelse af en cykeltur gennem det tyske landskab i 1930erne: Bønder der heiler som glad morgenhilsen og små landsbyer med bannere: "Jødefri". Det er næsten umuligt at sætte sig helt ind i, hvor gennemgribende jagten på jøderne var.
Bogen er let at læse, og hvis du ikke har styr på de historiske detaljer bliver de forklaret undervejs. Nogle gange næsten skåret ud i pap. Selvom den starter lidt stift, holder man hele vejen igennem, for historien om de to brødre er elementært velskrevet og først på de sidste sider er alt helt på plads. Det ikke umuligt, at vi kommer til at se historien som film.
Benjamin "Ben" Elton er født 3. maj 1959 i London og er en britisk komiker, forfatter og skuespiller. Eltons jødiske far flygtede i 1939 fra Tyskland til England for at komme væk fra nazisterne. Eltons mor er engelsk. Ben Elton har skrevet en lang række bøger, TV Serier (Fx The Young Ones og Blackadder) samt musicals sammen med Andrew Lloyd Webber, Queen og Rod Stewart. "To Brødre" er ikke skrevet udfra personlige erfaringer, men Ben Elton har i familien onkler, som kæmpede på hver sin side under 2. Verdenskrig.
Læs mere om det tredje rige i Berlin.
2 brødre
Originaltitel: Two Brothers
Roman af Ben Elton
På dansk ved Poul Henrik Westh
Forlaget Turbulenz, 2013
611 sider
349,95 kr.